Rund juledug
På lager
Afsendelse indenfor 1-2 hverdage
100 dages gratis returret
Gratis gaveindpakning
Den runde juledug med det ikoniske motiv er med sin symbolske fremmaning af julen som hjerternes fest et nostalgisk signaturdesign i damaskkollektionen. Det er en eksklusiv dug, man vokser op med og giver videre til næste generation.
Motivet er designet af Bodil Bødtker-Næss, som var med i inderkredsen af tekstilkunstnere omkring Georg Jensen Damask i 1970’erne, og som også står bag det klassiske påskedesign fra samme periode. De flettede julehjerter og stiliserede grankviste har gennem mere end 40 år været indbegrebet af julestemning, og designet er i mange hjem en uundværlig del af julen.
Den helt klassiske farvekombination i julerød og guld har en særlig plads i hjertet hos mange og har været i vores kollektion lige siden lanceringen i 1975. I al sin smukke enkelhed værner Juledugen i den oprindelige farvekombination om traditionerne.
Dugen har en diameter på 165 cm, og med et anbefalet nedhæng på 20-25 cm passer den således til et bord med en diameter på op til 120 cm. Med en smuk kombination af detaljer og enkelhed er det tidløse motiv blevet en ægte klassiker og en stemningsfuld baggrund for julens pynt og traditioner. Matchende stofservietter fuldender udtrykket.
Juledugen fås også som juleløber, juledækkeserviet og juleservietter.
Vask & pleje
- Vask ved 60°C. Hvide damaskduge tåler vask ved 95°C.
- Til de farvede produkter anbefales vaskemiddel til farvet tekstil uden blegemiddel for at bevare produktets farver bedst muligt.
- For at få et glattere resultat, anbefaler vi, at du folder produktet helt ud inden vask og undgår overfyldning af maskinen. Produktet strækkes let efter vask og skal hængetørre.
- For at få et glattere produkt, anbefaler vi at vaske produktet ved lav hastighed på centrifugeringen – maks. 600-800 omdrejninger. Hæng efterfølgende produktet til tørre, og stryg det, mens det er fugtigt.
Størrelse & materiale
- Damaskvævet i 100 % dobbelttvundet kæmmet bomuld
- Ø160 cm
Vælg muligheder